Introduktion til månedlig optjening af ferie
Denne artikel forklarer, hvordan du opsætter en feriepolitik med månedlig optjening i BitaBIZ.
Artiklen beskriver:
hvordan politikker opsættes
hvilke planlægningsregler der kan anvendes
hvordan ferie håndteres i kalender og integrationer
Denne artikel beskriver den generelle funktionalitet i BitaBIZ.
Hvis din virksomhed følger specifikke nationale ferieregler, skal du også følge opsætningen i den relevante landespecifikke artikel.
Andet fri, som afregnes via en tillægssaldo (fx 6. ferieuge, feriefri og omsorgsdage) opsættes separat fra ferie. Læs mere om tillægssaldo her.
Månedlig optjening
Ved månedlig optjening optjener medarbejdere feriedage løbende i løbet af året.
Optjeningen beregnes ud fra:
det årlige antal feriedage
medarbejderens ansættelsesdato
den valgte optjeningsmetode
Hvis en feriepolitik giver 25 feriedage pr. år, vil medarbejderen optjene 2,08 dage pr. måned. Optjeningen fortsætter automatisk så længe medarbejderen er ansat.
Opret månedlig optjening af ferie på en politik
Optjeningssreglen vælges på politikken og gælder for alle medarbejdere herpå.
Gå til Setup Admin
Vælg Moduler
Klik Opret ny politik eller Rediger en eksisterende
Åbn fanen Ferie
Find sektionen Optjening
Vælg derefter: Optjeningsmetode → Månedlig optjening
Bemærk: Om optjeningsmetoden er årlig eller månedlig kan kun vælges ved oprettelse af en politik og kan ikke ændres efterfølgende.
Indstillinger for optjening
Når månedlig optjening er valgt, kan følgende indstillinger konfigureres.
Ferieår
Vælg hvilket ferieår politikken skal følge.
Ferieåret definerer:
optjeningsperioden
afholdelsesperioden
Disse regler varierer fra land til land.
Derfor bør ferieåret vælges i overensstemmelse med virksomhedens lokale lovgivning.
Se landespecifikke artikler for detaljer.
Årligt optjente dage
Indtast det antal feriedage medarbejderen optjener pr. år.
Systemet beregner herefter automatisk optjening pr. måned.
Optjening for nyansatte
Nyansatte begynder at optjene ferie fra deres ansættelsesdato.
Hvis medarbejderen starter:
den 1. i måneden → optjenes en fuld måneds optjening
midt i måneden → beregnes optjeningen forholdsmæssigt
Primo eller ultimo optjening
Vælg hvornår optjente feriedage bliver tilgængelige for medarbejderne.
Primo optjening
Feriedage bliver tilgængelige i starten af måneden.Ultimo optjening
Feriedage bliver først tilgængelige ved månedens afslutning.
Valg af ferieregistreringsregel
Ferieregistreringsreglen bestemmer, hvordan medarbejdere kan planlægge ferie. Denne opsættes ved:
Gå til "Setup admin".
Vælg "Moduler".
Klik "Rediger" ud fra den ønskede politik, eller tryk "Opret ny politik".
Åbn sektionen "Ferie".
Åbn undersektionen "Regler".
BitaBIZ understøtter tre typer regler for ferieregistrering:
Maks
Medarbejdere kan kun planlægge ferie, som allerede er optjent.Dette sikrer, at medarbejdere aldrig får en negativ feriesaldo.
Løntræk
Medarbejdere kan ansøge om ferie uden løn.Denne metode anvendes typisk hvis medarbejderen ikke har tilstrækkelig feriesaldo.
Forskud
Medarbejdere kan planlægge ferie, før dagene er optjent.
Det betyder, at medarbejdere kan bruge feriedage på forskud (forskudsferie), som optjenes løbende senere i ferieåret.Dette giver mulighed for en negativ feriesaldo, som udlignes over tid.
Her kan man på politikken vælge hvor mange dages forskudsferie, medarbejderen må have.
Ferieregistreringsreglen vælges individuelt for hver personalegruppe via indstillingerne på politikken.
Godkendelseskrav kan aktiveres eller deaktiveres.
Vælg om medarbejdere skal kunne registrere halve feriedage eller kun hele dage.
Find brugervejledninger til de tre ferieregistreringsregler her:
Brugervejledning til ferie med Maks regel
Brugervejledning til ferie med Løntræk regel
Brugervejledning til ferie med Forskud regel
Klik på billedet for at se de 3 feriemetoder:
Mulige indstillinger til feriepolitikken
Når du har opsat den grundlæggende feriepolitik med månedlig optjening, kan du tilføje en række valgfri indstillinger.
Disse indstillinger hjælper med at styre planlægning, kalenderregler og integrationer.
Planlægningsregler
Minimum feriesaldoI kan kræve, at et minimum antal feriedage planlægges, før medarbejdere kan registrere dage fra en tillægssaldo (fx feriefri). Indstillingen findes under “Regler” på politikken.
Denne regel kan hjælpe med at sikre, at feriedage afholdes i tide og ikke går tabt.
Bemærk: Reglen er relevant for opsætninger, der følger det danske ferieår, da ferieloven tillader at op til 5 restferiedage overføres eller udbetales |
Håndtering af restferieHvis feriepolitikken følger det danske ferieår, udløber ubrugte feriedage den 31/12.
I overgangsperioden 1. september – 31. december afholdes resterende dage automatisk før nye feriedage. |
ForskudsferieHvis forskudsferie er aktiveret, kan medarbejdere afholde ferie før dagene er optjent. Dette gælder dog kun i det omfang, at de lånte feriedage kan nå at blive optjent igen inden ferieårets afslutning medmindre andet er tilladt.
I kan vælge mellem:
Indstillingen findes under Ferie → Regler på politikken.
Bemærk: Overførsel af negativ feriesaldo til nyt ferieår er ikke i overensstemmelse med den danske ferielov. Hvis overførsel tillades, bør dette koordineres med opsætningen i jeres lønsystem. |
Helligdage
Faste officielle helligdageBitaBIZ understøtter officielle helligdage for +40 lande.
Feriedage, der falder på helligdage, trækkes ikke fra feriesaldoen.
Tilføj helligdage under “Helligdage” i politikken – de oprettes automatisk i medarbejdernes kalender. | |
Flydende helligdageFlydende helligdage kan placeres frit af medarbejderen.
De oprettes via en tillægssaldo eller dagebank, som kan omdøbes til “Flydende helligdage” og understøtter optjening.
Giver medarbejdere fleksibilitet til selv at vælge fridage, fx af religiøse årsager. |
|
Weekender
ArbejdsugeAngiv om weekender skal tælle med i ferieberegningen eller betragtes som fridage.
Indstilles på politikken under Arbejdsuge → Weekend fridage. |
Godkenderbesked
Påmindelse til godkenderI kan sende en automatisk påmindelse til godkendere, hvis ferie- eller fraværsregistreringer ikke er godkendt inden en valgt dato.
Aktiveres under Moduler → Meddelelser & regler → Lønadministration. |
|
Integrationer
LøneksportFerie kan overføres til virksomhedens lønsystem.
Når ferie er lønbehandlet, låses registreringen og kan ikke ændres af medarbejder.
| |
Outlook ExchangeFerie synkroniseres automatisk til medarbejdernes Outlook-kalender, når integrationen er aktiveret.
|
Politikker med eller uden betalt ferie
Fraværskoder til lønsystemI kan tilknytte forskellige fraværskoder for ferie til politikkerne.
Fraværskoder kan tilpasses pr. personalegruppe, fx med eller uden betalt ferie, så de matcher opsætningen i lønsystemet. |
Særlige medarbejdergrupper
Hvis din virksomhed har medarbejdere med særlige vilkår, kan der være behov for en tilpasset ferieopsætning.
Dette gælder typisk:
Deltidsansatte, hvor optjeningen afhænger af antal arbejdsdage
Elever og lærlinge, som kan have særlige regler for fx forskudsferie
I disse tilfælde anbefales det at følge de relevante artikler for korrekt opsætning:
Læs mere om feriepolitik for deltidsansatte
Læs mere om feriepolitik for elever og lærlinge
Bemærk: Regler for disse medarbejdergrupper kan være landespecifikke.
FAQ
Hvornår begynder en ny medarbejder at optjene ferie?
Hvornår begynder en ny medarbejder at optjene ferie?
En medarbejder optjener ferie fra sin ansættelsesdato.
Starter medarbejderen den 1. i måneden, optjenes en fuld måneds optjening
Starter medarbejderen midt i måneden, optjenes ferie forholdsmæssigt (pr. ansættelsesdag)
Optjeningen beregnes automatisk ud fra feriepolitikken (fx 2,08 dage pr. måned ved 25 dage årligt).
Hvad er forskellen på ferie og feriefri i systemet?
Hvad er forskellen på ferie og feriefri i systemet?
Ferie og feriefri (tillægssaldo) er to separate saldi med hver deres regler:
Ferie: Lovpligtige feriedage, som optjenes efter gældende regler
Feriefri (tillægssaldo): Ekstra fridage (fx 6. ferieuge eller omsorgsdage), som virksomheden selv definerer. Disse er ikke under ferieloven.
Hvordan fungerer helligdage i systemet?
Hvordan fungerer helligdage i systemet?
Helligdage tilknyttes politikken under fanen Helligdage.
Hvis ferie overlapper en helligdag:
tæller helligdagen ikke som en feriedag
reduceres feriesaldoen derfor ikke for den dag
Eksempel:
En uge med ferie og én helligdag → der trækkes kun 4 feriedage.
Hvornår anvender man månedlig optjening til en feriepolitik?
Hvornår anvender man månedlig optjening til en feriepolitik?
Månedlig optjening bruges i lande, hvor ferie optjenes løbende.
Valg af optjeningsmetode afhænger af landets regler og virksomhedens opsætning.
Find landespecifikke opsætninger her.
Hvordan aktiverer jeg helligdage for et land i kalenderen?
Hvordan aktiverer jeg helligdage for et land i kalenderen?
For at aktivere landespecifikke helligdage
Gå til Setup Admin → Moduler
Åbn eller opret en politik
Gå til sektionen Helligdage
Vælg land og markér de relevante helligdage, som skal aktiveres på politikken
Hvad gør jeg, hvis en helligdag mangler på listen?
Hvad gør jeg, hvis en helligdag mangler på listen?
BitaBIZ henter helligdage fra timeanddate.com, og vi understøtter derfor som udgangspunkt kun helligdage, som findes dér.
Hvis en officiel helligdag mangler på listen, skal sagen håndteres manuelt.
Kontakt vores support, så hjælper vi videre.
Hvis det ikke er en officiel helligdag, I mangler, kan den tilføjes ved at oprette jeres egne registreringstyper. Læs mere om hvordan disse oprettes her.
Hvornår bliver optjente feriedage tilgængelige?
Hvornår bliver optjente feriedage tilgængelige?
Tilgængeligheden af optjente feriedage afhænger af indstillingen i politikken:
Primo → ved starten af måneden
Eksempelvis tilskrives septembers optjente dage d. 1/9 og kan bruges herfraUltimo → ved slutningen af måneden
Eksempelvis tilskrives septembers optjente dage d. 1/10 og kan bruges herfra
Kan medarbejdere holde ferie, før den er optjent?
Kan medarbejdere holde ferie, før den er optjent?
Det afhænger af feriereglen på politikken om medarbejdere kan bruge ferie på forskud:
Maks → kun optjent ferie kan bruges
Forskudsferie → ferie kan holdes før optjening
Antal mulige dages forskud angives på politikken
Løntræk → ferie uden løn er muligt
Hvad betyder “Brugte feriedage i ferieåret er ikke begrænset til de optjente dage i det samme år”?
Hvad betyder “Brugte feriedage i ferieåret er ikke begrænset til de optjente dage i det samme år”?
Denne indstilling er relevant, hvis medarbejdere skal kunne holde ferie fra næste ferieår (dvs. bruge flere dage, end de når at optjene i indeværende ferieår).
Hvis denne indstilling ikke er slået til, kan medarbejdere ikke registrere ferie, der reelt bruger dage fra næste ferieår – selvom forskudsferie er aktiveret.
Når denne indstilling er aktiveret, er det muligt at bruge flere feriedage i ferieåret, end der optjenes i samme ferieår.
Det betyder, at ferieåret kan afsluttes med en negativ feriesaldo, som overføres til næste ferieår.
Den negative saldo modregnes herefter i optjeningen i det nye ferieår.
Vær opmærksom på, at overførsel af negativ feriesaldo til nyt ferieår ikke er i overensstemmelse med den danske ferielov.
Hvis ferieregistreringsreglen om forskud er aktiveret, men indstillingen "Brugte feriedage i ferieåret er ikke begrænset til de optjente dage i det samme år" ikke er, kan medarbejderne kun bruge de feriedage, som optjenes i samme ferieår og det er altså ikke muligt at afslutte ferieåret med en negativ saldo.
Kan vi ændre optjeningsmetoden på en eksisterende feriepolitik?
Kan vi ændre optjeningsmetoden på en eksisterende feriepolitik?
Nej. Optjeningsmetoden (fx årlig eller månedlig) kan ikke ændres på en eksisterende feriepolitik, efter den er oprettet.
Det betyder, at:
I ikke kan redigere en eksisterende politik for at ændre optjeningen
I i stedet skal oprette en ny politik med den ønskede opsætning
Hvis I ønsker at ændre optjeningsmetoden, skal I:
Notere medarbejdernes nuværende feriesaldi
Oprette en ny feriepolitik
Tilknytte medarbejderne til den nye politik
Justere saldi manuelt efter behov
Hvorfor kan en medarbejder ikke registrere ferie?
Hvorfor kan en medarbejder ikke registrere ferie?
Hvis en medarbejder ikke kan registrere ferie, kan det skyldes flere ting:
Maks-reglen er aktiveret (kun optjente dage kan bruges)
Der er ikke nok feriedage tilbage
Der ligger en anden registreringstype og blokerer
Der er valgt en periode, som udelukkende er helligdage
Ved forskudsferie:
Selvom forskudsferie er slået til, kan medarbejderen kun registrere ferie i det omfang, dagene kan nå at blive optjent i det samme ferieår, hvilket betyder at:
Medarbejderen kan godt have en midlertidig negativ saldo
Men saldoen må ikke blive så negativ, at den ikke kan udlignes inden ferieårets afslutning
Hvis medarbejderen forsøger at registrere mere ferie end dette, vil registreringen blive afvist.
Hvis I ønsker at tillade mere forskud:
Aktivér indstillingen: “Brugte feriedage i ferieåret er ikke begrænset til de optjente dage i det samme ferieår”
Dette gør det muligt at overføre en negativ feriesaldo til næste ferieår.
Bemærk:
Dette er ikke i overensstemmelse med den danske ferielov.
Hvad gør vi hvis medarbejdere ikke skal optjene ferie?
Hvad gør vi hvis medarbejdere ikke skal optjene ferie?
Hvis medarbejdere ikke skal optjene ferie, anbefales det ikke at bruge ferie med 0 dage.
I stedet bør I anvende en registreringstype under “Andet fravær”, så ferien stadig vises i BitaBIZ, men der ikke føres ferieregnskab.
Se mere om Andet fravær her.
















