Spring videre til hovedindholdet

Tillægssaldo - ekstra fridage i dage eller timer

Feriefri, Fritvalg, Omsorgsdage, 6. ferieuge

Skrevet af Esben Hedegaard

Introduktion til tillægssaldo

En tillægssaldo er en ekstra fridagsordning, som virksomheden selv definerer.

Tillægssaldo anvendes til fridage eller frihedssaldi, som ligger ud over almindelig ferie. Hvad saldoen kaldes, hvordan den optjenes, og hvilke regler der gælder, afhænger af virksomhedens opsætning.

Tillægssaldo kan eksempelvis anvendes til:

  • Feriefri

  • 6. ferieuge

  • Omsorgsdage

  • OK-dage

  • Fritvalg

  • Ekstra fridage

  • Andre virksomheds- eller landespecifikke ordninger

I BitaBIZ håndteres disse ordninger samlet som en tillægssaldo. Navnet på saldoen kan frit ændres, så det matcher virksomhedens eller landets terminologi.

Tillægssaldo administreres separat fra ferie og har sin egen optjening, saldo, afholdelsesperiode og regelsæt.

Tillægssaldo er derfor ikke det samme som almindelig ferie og håndteres som en selvstændig fraværstype i systemet.

Bemærk: Denne artikel beskriver de generelle funktioner og opsætningsmuligheder for tillægssaldo i BitaBIZ. Regler for optjening, afholdelse, overførsel og udbetaling kan variere mellem lande, overenskomster og virksomheder. Se den relevante artikel under Lande for landespecifikke regler.

Opsætning af en tillægssaldo

Gå til:

Setup Admin → Moduler → Rediger politik

Her kan du oprette eller redigere virksomhedens tillægssaldo til en politik.

Navn på saldoen

Standardnavnet "Feriefri" kan ændres til den betegnelse virksomheden bruger.

Eksempler:

  • 6. ferieuge

  • Omsorgsdage

  • Fritvalgskonto

  • Ekstra fridage

Navnet ændres direkte på politikken.

Optjeningsmetode

Årlig optjening

Medarbejderen får tildelt et fast antal dage eller timer én gang om året.

Saldo tildeles på den første dag i den valgte afholdelsesperiode.

Periodisk optjening

Saldoen kan optjenes løbende:

  • halvårligt

  • kvartalsvis

  • månedligt

Saldoen tildeles løbende hver d. 1 i den valgte periode.

Sådan beregnes tillægssaldo ud fra optjeningsmetode

Tillægssaldoen angives altid i dage på politikken – uanset om den optjenes årligt eller periodevist, og uanset om medarbejderen afholder den i dage eller timer.

Systemet omregner automatisk saldoen ud fra den valgte optjeningsmetode.

Eksempel – månedlig optjening i dage
5 dage pr. år → 0,42 dage optjenes pr. måned (5 ÷ 12).

Eksempel – årlig optjening i timer
5 dage pr. år og 7,4 timer pr. arbejdsdag → 37 timer tildeles én gang om året (5*7,4).

ℹ️ Når optjeningsmetoden er valgt og gemt på politikken, kan den ikke ændres efterfølgende.

Optjeningsperiode & afholdelsesperiode

Optjeningsperioden definerer perioden optjening tilhøre, en registrering tilhøre, en manuel saldojustering tilhøre.

Bemærk: Optjeningsperiode og afholdelsesperiode, kan variere mellem lande, virksomhed og overenskomst. Se den relevante artikel under Lande for lokale regler og opsætning.

Optjening til nye medarbejdere

Når en ny medarbejder tilknyttes en politik med tillægssaldo, afhænger optjeningen af den valgte optjeningsmetode.

Årlig optjening

Hvis saldoen optjenes én gang om året, kan politikken opsættes til at håndtere nye medarbejdere på tre forskellige måder:

  • Fuld optjening fra ansættelsesstart

  • Optjening efter X måneders ansættelse​

  • Ingen optjening første ansættelsesår - ansættelsesdato bestemmer optjeningen det efterfølgende afholdelsesår​

Periodevis optjening

Hvis saldoen optjenes løbende, optjenes den i den valgte periode, som kan være månedlig, kvartalsvis eller halvårlig.

Nye medarbejdere begynder at optjene saldo fra den 1. i den næstkommende periode, fra de er blevet tilkoblet politikken.

Sammenhæng mellem optjening og afholdelsesperiode

Afholdelsesperioden bestemmer, hvornår tillægssaldoen kan bruges, men ikke nødvendigvis hvornår den tilskrives.

Hvornår saldoen tilskrives afhænger af den valgte optjeningsmetode:

  • Årlig optjening
    Hele saldoen tildeles på én gang ved den første dag i afholdelsesperioden.
    Er medarbejderen nyansat, gælder der de regler, som er sat op på politikken for hvornår tillægssaldoen bliver tilgængelig.

  • Periodevis optjening
    Saldoen optjenes og tilskrives løbende i den valgte periode
    Ved månedlig optjening optjener medarbejderne feriefridage løbende og kan kun disponere over de dage, der er optjent pr. dags dato i det indeværende ferieår.

Det betyder, at to tillægssaldi med samme afholdelsesperiode kan have forskellig tilskrivning – afhængigt af opsætningen.

Håndtering af restsaldo

Når en afholdelsesperiode slutter, kan der være ubrugt tillægssaldo tilbage på medarbejderens konto.

Hvordan restsaldo håndteres afhænger af virksomhedens opsætning og de regler, der gælder for den valgte tillægssaldo.

Standard håndtering

Ved afslutningen af en afholdelsesperiode kan restsaldo som standard:

  • Overføres til en ny periode

  • Nulstilles ved periodens afslutning

Metoden vælges under fanen Overførsel på politikken.

Der overføres altid historik til loggen, uanset om restsaldoen overføres eller nulstilles.

⚠️ Vigtigt – Landespecifikke regler for håndtering af restsaldo

I nogle lande eller overenskomster kan der gælde særlige regler for håndtering af restsaldo, herunder:

  • Overførsel af dage eller timer

  • Udløb af saldo

  • Manuel restbehandling

  • Begrænsninger på overførsel

Se den relevante artikel under Lande for regler, der gælder for jeres land eller overenskomst.

Vælg registreringsmetode

BitaBIZ understøtter to registreringsmetoder for tillægssaldo:

  1. Registrering i dage
    Fravær registreres i dage.
    Saldoen opgøres og afregnes i dage.

  2. Registrering i dage og timer
    Fravær kan registreres både i dage og i timer.
    Saldoen opgøres i timer.

Metoden vælges på medarbejdernes politik under sektionen Regler.

Hvornår skal man vælge hvilken metode?

Registrering i dage anvendes typisk når:

  • fridage altid registreres som hele dage

  • saldoen administreres i dage

  • virksomheden ikke har behov for timebaseret registrering

Eksempel: Feriefri eller omsorgsdage der altid afholdes som hele fridage.

Registrering i dage og timer anvendes typisk når:

  • fridage også kan afholdes som enkelte timer

  • medarbejdere kan holde dele af en dag fri

  • saldoen administreres i timer

Eksempel: Feriefritimer eller OK-timer.

Vær opmærksom på, at ved begge registreringsmetoder er det muligt for medarbejderen at vælge Halv dag.

Se medarbejdervisningen for de to metoder herunder:

Læs mere om de 2 registreringsmetoder til tillægssaldo her

  1. Brugervejledning til registrering i dage

  2. Brugervejledning til registrering i dage & timer
    Når enheden Dage & timer er valgt, er det nødvendigt også at oprette Officiel arbejdstid. Læs mere om officiel arbejdstid, i brugervejledningerne herunder:


FAQ

Grundlæggende begreber

Er feriefri det samme som ferie?

Nej. Ferie er lovpligtig efter ferieloven. Feriefri er en ekstra ordning, som også kan hedde fx 6. ferieuge eller omsorgsdage.

Er tillægssaldo det samme som feriefri eller omsorgsdage?

Ja. I BitaBIZ bruges tillægssaldo som en samlet funktion til ekstra fridage, som virksomheden selv definerer.

Det kan fx være:

  • feriefri

  • 6. ferieuge

  • omsorgsdage

  • O-dage

  • OK-dage

  • andre virksomhedsdefinerede fridage

Navnet kan variere mellem virksomheder, men funktionen administreres via tillægssaldoen.

Navnet er som standard opsat til at være tillægssaldo, men dette kan man frit ændre efter behov.

Har tillægssaldo sin egen saldo eller tilføjes dagene feriesaldoen?

Tillægssaldo har sin helt egen saldo. Den er ikke linket til feriesaldoen der ofte følger et andet regelsæt. Når det er sagt kan der tilkobles planlægningsregler til under indstillingerne til ferie der påvirker planlægning af tillægssaldo. Eksempelvis: at ferie skal planlægges før tillægssaldo kan planlægges.

Vi anvender ikke betegnelsen tillægssaldo hos os, men omsorgsdage. Kan betegnelsen ændres?

Som standard kalder vi balancen tillægssaldo. Men betegnelsen kan på politikniveau ændres til jeres egen betegnelse. Eksempelvis til feriefri, omsorgsdage eller 6. ferieuge. Fordi det er på politikken betegnelsen ændres kan forskellige personalegrupper, selskaber eller lande have forskellige betegnelser/ navn på balancen.

Optjening og regler

Hvordan kan nyansatte optjene tillægssaldo det første ansættelsesår?

Der er forskel på om jeres tillægssaldopolitik har månedlig eller årlig optjening:

Ved årlig optjening kan vælges imellem 3 standard indstillinger til nyansatte:

  • Fuld optjening fra ansættelsesstart

  • Optjening efter X måneders ansættelse​

  • Ingen optjening første ansættelsesår - ansættelsesdato bestemmer optjeningen det efterfølgende afholdelsesår​

Ved månedlig optjening optjenes der fast et antal dage per måned den 1. en ny måned. Optjening den første månedsansættelse bestemmes af om medarbejderen er oprettet den 1. en måned. Så optjenes der feriefri.

For begge optjeningsmetoder gælder det at tillægsstartsaldoen kan manuelt tilrettes via Løn Admin -> Kalenderadgang

Vælger man den årlige optjening, hvor tildeling af tillægssaldodage først sker efter X måneders ansættelse, vil den manuelle tilretning først være gældende efter dette antal måneder.

Hvorfor kan en ny medarbejder ikke se sine feriefridage endnu?

En medarbejder får først tildelt feriefridage (tillægssaldo), når medarbejderens ansættelsesstart er passeret.

Hvis medarbejderen er oprettet i systemet med en fremtidig startdato, vil feriefridagene derfor først blive tilskrevet på selve ansættelsesdatoen.

Det betyder, at hvis en medarbejder fx starter 1. januar, vil feriefridagene først fremgå af saldoen fra denne dato.

Hvis jeres feriefri/tillægssaldo er sat op med:

  • optjening efter X måneders ansættelse, eller

  • en anden optjeningsregel, hvor saldo først tildeles senere,

vil feriefristatistikken først blive vist for medarbejderen, når medarbejderen har opnået den nødvendige anciennitet eller fået saldoen tildelt.

Det betyder, at to medarbejdere godt kan have samme politik, men stadig opleve noget forskelligt:

  • en medarbejder med tilstrækkelig anciennitet kan se feriefri-boksen

  • en medarbejder, der endnu ikke har optjent eller fået tildelt saldoen, kan ikke se den endnu

Hvordan og hvornår feriefridage tilskrives afhænger dog af virksomhedens opsætning af optjeningsregler på politikken, fx:

  • årlig tildeling ved periodens start

  • optjening efter et bestemt antal måneders ansættelse

  • løbende optjening (fx månedligt)

Hvis medarbejderen har en fremtidig startdato, er det derfor normalt, at feriefridagene ikke fremgår af saldoen endnu.

Hvis nogle medarbejdere kan se boksen, og andre ikke kan, bør I derfor først tjekke:

  1. hvilken optjeningsmetode tillægssaldoen er sat op med

  2. om politikken er sat til optjening efter X måneders ansættelse

  3. om de berørte medarbejdere har opnået den nødvendige anciennitet

Hvordan giver vi nogle medarbejdere tillægssaldo med det samme, hvis politikken normalt har en optjeningsperiode?

Hvis en politik er opsat med først optjene tillægssaldo efter et antal måneder (fx en venteperiode før optjening eller efter prøvetid), gælder denne regel for alle medarbejdere på politikken.

Det er derfor ikke muligt at omgå optjeningsreglen med en manuel justering, da saldoen først bliver aktiv efter den angivne optjeningsperiode.

Hvis enkelte medarbejdere skal have tillægssaldo med det samme, skal de i stedet tilknyttes en separat politik med fuld optjening ved ansættelsesstart.

En løsning er derfor at oprette en ny politik, hvor tillægssaldoen tilskrives ved ansættelsesstart og tilknytte de relevante medarbejdere til denne politik.

På den måde kan disse medarbejdere få adgang til saldoen med det samme, mens de øvrige medarbejdere fortsat følger den oprindelige optjeningsregel.

Hvordan ændrer vi optjeningsperioden på en eksisterende tillægssaldo?

Det er ikke muligt at ændre optjeningsmetoden (fx fra årlig til månedlig) på en eksisterende tillægssaldo-politik.

Når først optjeningsmetoden er valgt og politikken er gemt, låses denne indstilling.
Det betyder, at man ikke kan redigere en eksisterende politik for at ændre optjeningen, fordi en ændring ellers ville påvirke allerede beregnede saldi og historik.

Hvis virksomheden ønsker en anden optjeningsmetode, skal der ske et politikskift. Se denne artikel for betingelserne for dette.

Kan tillægssaldo registreres frem i tid?

Det afhænger af opsætningen af tillægssaldoen om der kan registreres frem i tid.

Tillægssaldo kan kun registreres frem i tid, hvis dagene er optjent – eller hvis opsætningen tillader planlægning af fremtidig optjening.

Der kan ikke registreres feriefri frem i tid, hvis:

  • saldoen optjenes løbende (fx månedligt), og der ikke er optjent nok dage endnu

  • minimumsreglen for ferie er aktiveret, og der endnu ikke er planlagt nok feriedage

Der kan registreres feriefri frem i tid, hvis:

  • saldoen optjenes årligt og er tildelt ved periodens start

  • eller hvis planlægning af fremtidig optjening er tilladt i opsætningen

Hvis der ikke kan registreres tillægssaldo, skyldes det typisk optjeningsmetoden eller en aktiv planlægningsregel.

Hvorfor stemmer arbejdstimerne ikke, når en medarbejder har registreret tillægssaldo (fx en halv fridag)?

Hvis medarbejderen bruger tidsregistreringsmetoden Juster tid uden timebank, opretter systemet ikke automatisk arbejdstid på en dag, hvor der er registreret fravær.

Det gælder også ved delvis fravær, fx en halv dag med tillægssaldo, når fraværsregistreringen overlapper medarbejderens arbejdstid, og systemet derfor ikke opretter arbejdstid automatisk.

Derfor vil den officielle arbejdstid ikke blive oprettet automatisk den dag, og det kan få det til at se ud som om, der mangler arbejdstimer.

I dette tilfælde bør I manuelt registrere arbejdstiden for den del af dagen, som ikke holdes fri, i medarbejderes kalender.

Kan medarbejdere registrere halve dage, når vi bruger “Dage”?

Ja, det er gældende både ved Dage og Timer, at medarbejderen kan vælge halve og hele dage.

Det er en standardfunktion i systemet og kan ikke slås fra.

Kan vi opsætte tillægssaldo til at optjene løbende og afholdes inden for en bestemt periode – ligesom ferie?

Det afhænger af jeres nuværende opsætning.

Tillægssaldo (fx feriefri) kan godt opsættes med:

  • Løbende optjening (fx månedlig eller kvartalsvis)

  • En defineret afholdelsesperiode

Men:
Hvis jeres nuværende politik er opsat med en bestemt optjeningsmetode (fx årlig), kan denne ikke ændres efterfølgende.

Hvis I ønsker en anden optjeningsmetode, skal der ske et politikskift. Se denne artikel for betingelserne for dette.

Bliver tillægssaldo reduceret under orlov uden ferieoptjening?

Tillægssaldi påvirkes ikke automatisk af fraværstyper som orlov – heller ikke hvis fraværet er sat til ingen ferieoptjening.

Indstillingen ingen ferieoptjening under Andet fravær gælder kun for almindelig ferie med månedlig optjening.

Det betyder, at:

  • Almindelig ferie (månedlig optjening) → påvirkes

  • Ferie med årlig optjening → påvirkes ikke

  • Tillægssaldi (fx feriefri) → påvirkes ikke

Hvis en tillægssaldo også skal reduceres i forbindelse med fravær, skal det derfor gøres via en manuel justering.

Hvornår tilskrives medarbejdere deres tillægssaldo?

Hvornår tillægssaldoen tilskrives afhænger af, hvordan optjeningen er sat op på politikken.

  • Ved årlig optjening tildeles hele saldoen på første dag i afholdelsesperioden

  • Ved løbende optjening optjenes saldoen løbende og tilskrives pr. d. 1. i hver periode
    Det betyder, at medarbejdere kun kan bruge det, der er optjent indtil nu, hvis saldoen optjenes løbende.

En ny medarbejder starter midt i optjeningsperioden – justeres tillægssaldoen efter det?

Nej, tillægssaldo justeres ikke forholdsmæssigt ud fra ansættelsesdato, som man kender det fra almindelig ferie.

Hvordan saldoen tildeles afhænger af optjeningsmetoden:

Ved løbende optjening

  • Nyansatte optjener fra næstkommende 1. i den periode, hvor de er tilkoblet politikken

  • Der optjenes ikke forholdsmæssigt for en del af en måned

Ved årlig optjening

  • Saldoen kan enten:

    • tildeles fuldt ved ansættelsesstart

    • eller først efter et bestemt antal måneders ansættelse

  • Det er ikke et krav, at medarbejderen er tilkoblet på periodens første dag

    Det betyder, at en medarbejder, der starter midt i en periode, ikke automatisk får en reduceret saldo. Hvis der er behov for en anden fordeling, skal saldoen justeres manuelt via kalenderadgang.

Brug og administration

Kan tillægssaldo udbetales?

Ja, tillægssaldo kan udbetales via Løn Admin -> Kalenderadgang. Det er også muligt på politikniveau at give medarbejdere adgang til at ansøge om udbetaling af deres tillægssaldo.

Kan tillægssaldo bruges som fritvalgskonto?

Ja. En tillægssaldo kan også anvendes som en fritvalgskonto, hvor medarbejderen kan vælge mellem at:

  • afholde fridage fra saldoen

  • anmode om udbetaling af saldoen

Når funktionen er aktiveret, kan medarbejderen selv ansøge om udbetaling i stedet for at bruge dagene til fravær.

Dette styres via politikken, hvor virksomheden kan give medarbejdere adgang til at anmode om udbetaling af saldoen.

Det er dog ikke muligt at:

  • afholde flere dage eller timer end optjent

  • få udbetalt mere end den aktuelle saldo

Hvorfor kan jeg ikke planlægge tillægssaldo (fx feriefri)?

Hvis minimumsreglen for ferie er aktiveret, skal der først planlægges et bestemt antal feriedage, før tillægssaldo bliver tilgængelig.

Eksempel:

Hvis minimum er sat til 20 feriedage, kan tillægssaldo først planlægges, når der er planlagt mindst 20 feriedage.

Besvarede dette dit spørgsmål?