Introduktion til tidsregistreringsløsninger
I BitaBIZ kan I vælge mellem to overordnede løsninger til tidsregistrering: med eller uden timebank. Den rigtige løsning afhænger af, hvad arbejdstiden skal bruges til i jeres virksomhed.
Tidsregistrering uden timebank bruges typisk til EU dokumentation af arbejdstid, projekttid og registrering af løntimer.
Tidsregistrering med timebank bruges, når arbejdstid skal opsamles som en saldo (Timebank) – fx ved flextid, overarbejde og afspadsering.
I denne artikel får I et overblik over, hvilken løsning der passer bedst til forskellige ansættelsestyper, og hvordan I vælger den rigtige opsætning.
Tidsregistrering ud fra medarbejdertyper
Valget mellem tidsregistrering med eller uden timebank afhænger af medarbejderens ansættelsesform og den ønskede håndtering af arbejdstid i jeres virksomhed.
Timelønnede, tilkaldevikarer og joblønnede uden opsparing af merarbejde vil typisk anvende tidsregistrering uden timebank, da arbejdstiden enten dokumenteres (iht. EUs arbejdsmarkedsdirektiv) eller afregnes direkte til løn.
Fastansatte på overenskomst vil typisk anvende tidsregistrering med timebank, hvor timer opspares som saldo (og arbejdstiden dokumenteres iht. EUs arbejdsmarkedsdirektiv):
Medarbejdertype | Kendetegn | Anbefalet tidsregistrering | Typisk tidsmetode |
Jobløn |
| Tidsregistrering uden timebank |
|
Timeansat |
| Tidsregistrering uden timebank |
|
Tilkald / løsarbejder/Student |
| Tidsregistrering uden timebank |
|
Funktionærer/ funktionær-lignende vilkår, (fast arbejdstid) |
| Tidsregistrering uden timebank
Evt. med adgang til overtid via timebank |
|
Fastansat med overenskomst |
| Tidsregistrering med timebank |
|
Selvtilrettelægger |
| Kun Fravær |
|
Tidsregistrering ud fra behov
Valget mellem tidsregistrering med eller uden timebank afhænger ikke kun af medarbejdertype. Det afhænger også af, hvad registreringen skal bruges til.
Brug denne matrix til at finde den bedste tidsregistreringsløsning ud fra det behov i ønsker dækket:
Behov | Hvad skal registreringen bruges til? | Anbefalet tidsregistrering | Typisk tidsmetode |
Løn | Medarbejderen skal registrere timer, der skal afregnes eller udbetales som løn. | Tidsregistrering uden timebank |
|
EU-tid / dokumentation af arbejdstid | Arbejdstiden skal dokumenteres iht. EUs arbejdstidsdirektiv, men timerne skal ikke nødvendigvis opspares i en saldo. | Tidsregistrering uden timebank |
|
Projekt | Timer skal registreres på projekter, kunder, sager eller aktiviteter. | Tidsregistrering uden timebank |
|
Timebank / flextid | Plus- og minustid skal beregnes og opspares i en saldo. | Tidsregistrering med timebank |
|
Overarbejde / afspadsering | Ekstra tid skal registreres, godkendes til løn udbetaling eller opspares til senere afspadsering. | Kombination af med og uden timebank |
|
Fravær uden tidsregistrering | Medarbejderen skal kun registrere fravær, ikke arbejdstid. | Kun fravær | Ingen tidsmetode |
Planlægning i kalender | Arbejdstid eller vagter skal vises i kalenderen, men ikke nødvendigvis blive til løntimer eller timebank. | Egen registreringstype |
|
Normtid / arbejdsuge | Medarbejderens forventede arbejdstid skal opsættes, fx 37 timer, deltid eller nettotimer. | Ikke en tidsregistrerings-metode i sig selv |
|
Tidsregistrering - uden timebank
Der er 4 tidsregistreringsmetoder uden timebank at vælge imellem:
3 aktive metoder, hvor medarbejder skal registrere sin arbejdstid dagligt
Fra og til tidspunkt / Antal timer / Tjek ind og ud
1 afvigelsesmetode, hvor medarbejder registrerer afvigelser til normtiden
Juster tid med start- og sluttid eller antal timer
Tidsregistrering - med timebank
Der er 2 tidsregistreringsmetoder med timebank at vælge imellem:
1 afvigelsesmetode, hvor medarbejder registrerer afvigelser fra normtiden
Juster tid med start- og sluttid eller antal timer1 aktiv metode, hvor medarbejder skal registrere arbejdstid dagligt
Tjek ind og ud
Tjek korrekt opsætning af tidsregistreringsmetode
En personalegruppe eller medarbejder skal som udgangspunkt kun være tilkoblet én tidsregistreringsmetode – enten med timebank eller uden timebank.
Tjek på medarbejderens stamdatakort
Når en medarbejder tildeles en politik på stamdatakortet, får medarbejderen automatisk den tidsregistreringsmetode, som er opsat på politikken.
Medarbejdere bør kun have adgang til én tidsregistreringsmetode. Hvis begge er aktiveret, bliver det uklart, hvilken metode der skal bruges. I praksis kan det opleves som “dobbelt bogføring” af arbejdstid.
Tjek via politik-listen
En politik skal ikke have adgang til tidsregistrering både med og uden timebank.
På politikken vælges én af de to metoder, som er den primære tidsregistreringsmetode til personalegruppen.
Politiklisten viser, hvilken metode, der er aktiveret til en personalegruppes politik.
EU's 48-timers regel
I HR Statistik → Rapport-biblioteket findes der to rapporter, afhængigt af hvilken tidsregistreringsløsning medarbejderen bruger:
Tidsregistrering – uden timebank
📑 Rapport: uden timebankTidsregistrering – med timebank
📑 Rapport: med timebank
Rapporterne viser medarbejderens faktiske arbejdstid pr. uge samt gennemsnitlig arbejdstid for en valgt periode.
For at rapporteringen bliver korrekt, er det vigtigt, at medarbejderens arbejdstid kun registreres i én af løsningerne. Hvis arbejdstiden er fordelt på både med og uden timebank, kan overblikket i rapporterne blive misvisende.
Beskedflow og regler
BitaBIZ understøtter EU’s arbejdstidsdirektiv med en række beskeder og regler, som kan aktiveres afhængigt af jeres valgte tidsregistreringsløsning og metode.
Undtagelser hvor medarbejderen har adgang til tidsregistrering både med og uden timebank
Som udgangspunkt bør en medarbejder kun have adgang til én tidsregistreringsløsning – enten med eller uden timebank.
Der findes dog enkelte undtagelser, hvor det giver mening at give adgang til begge løsninger.
1) Registrering uden timebank med særligt overarbejde
I nogle tilfælde kan der opstå behov for at registrere overarbejde, som skal optjenes til afspadsering, selvom medarbejderen normalt bruger tidsregistrering uden timebank.
Det kan fx være ved beordret overarbejde eller særlige regler, hvor medarbejderen skal opsamle timer i en timebank i en begrænset periode.
I dette tilfælde kan medarbejderen få adgang til begge løsninger.
Vælg metoden “Overarbejde uden arbejdstidsberegning” under registrering med timebank, så tidsregistrering uden timebank fortsat er den primære løsning.
2) Registrering med timebank med behov for projekttid
Hvis en medarbejder bruger tidsregistrering med timebank, men samtidig skal kunne registrere tid på projekt-jobkoder, kan det være nødvendigt at give adgang til tidsregistrering uden timebank.
Det gør det muligt at registrere projekttid via jobkoder.
Den samme tidsregistreringsmetode kan ikke vælges både med og uden timebank.
Hvis medarbejderen fx bruger tjek ind/ud (flextid) med timebank, kan tjek ind/ud ikke samtidig vælges under uden timebank. I det tilfælde skal man vælge en anden registreringstyper, som er kompatibel med jobkoder.
3) Fast optjening med timebank til fraværssaldo
Timebanken kan også anvendes med fast optjening (månedligt eller årligt), hvor saldoen udelukkende bruges som en fraværssaldo for medarbejdere, der normalt registrerer uden timebank.
Et typisk eksempel er optjening til 6. ferieuge, hvor medarbejderen skal kunne afholde timer – men ikke optjene overarbejde.
1) Der vælges ikke en tidsregistreringsmetode til "med timebank", da formålet er at anvende timebanken til en fraværssaldo og ikke til optjening af timer via overarbejde.
Anvend On/Off knappen til at nulstille evt. valgt tidsmetode og sæt derefter knappen til "ON". |
|
2) Det ønskede optjeningsinterval tilkobles timebanken.
Optjening tilkobles på politikken under fanen: Tidsregistrering - med timebank
| |
3) Der gives adgang til: Tidsregistrering - Med timebank på medarbejders stamdatakort.
Med disse indstillinger får medarbejderen adgang til at afholde fraværstimer, der optjenes fast, men får ikke adgang til at optjene overarbejdstimer. |
FAQ
Jeg er i tvivl om, hvilken tidsregistrering vi skal vælge
Jeg er i tvivl om, hvilken tidsregistrering vi skal vælge
Hvis du er i tvivl om, hvordan medarbejdere skal registrere arbejdstid, skal I først afklare, hvad registreringen skal bruges til.
I BitaBIZ kan arbejdstid håndteres på flere måder:
Tidsregistrering - med timebank
Flextid/timebank: hvis plus- og minustid skal beregnes som en saldo.
Afvigelsesregistrering: hvis medarbejderen kun skal registrere afvigelser fra normtiden.
Tidsregistrering - uden timebank
Løntimer: hvis registrerede timer skal bruges til lønafregning.
Projekttimer: hvis timer skal registreres på projekter eller jobkoder.
Dokumentation af arbejdstid: hvis I skal dokumentere faktisk arbejdstid, fx i forhold til EU’s arbejdstidsregler.
Hvis arbejdstiden skal opsamles som en saldo, skal I typisk vælge tidsregistrering med timebank.
Hvis arbejdstiden ikke skal opsamles som saldo, men bruges til dokumentation, løn eller projekter, skal I typisk vælge tidsregistrering uden timebank.
Skal vi vælge tidsregistrering med eller uden timebank?
Skal vi vælge tidsregistrering med eller uden timebank?
Jeres valg af tidsregistreringsløsning afhænger af, om arbejdstid skal opsamles som en saldo eller ikke skal opdatere en timebank.
Med timebank: flextid, overarbejde og afspadsering (plus/minus timer)
Uden timebank: registrering af arbejdstid uden saldo (fx EU dokumentation, projekttid eller lønafregning)
Se i tabellen nedenfor hvad vi anbefaler at vælge afhængigt af lønmodel:
Lønmodel | Arbejdstidsmodel | Anbefalet BitaBIZ tidsløsning |
Jobløn (uden øvre arbejdstid, selvtilrettelæggende) | Ingen fast øvre arbejdstid. | Tidsregistrering uden timebank |
Timeløn (timeansat) | Betaling pr. faktisk arbejdstime iht. satser | Tidsregistrering uden timebank |
Tilkald / løsarbejder (studenterhjælp) | Ingen fast norm. | Tidsregistrering uden timebank |
Fast månedsløn uden fleksordning (Funktionær, funktionær lignende vilkår, fast arbejdstid) | Fast normtid (fx 37 timer). | Tidsregistrering uden timebank (evt. + adgang til overtid) |
Fast månedsløn med flextid (flexkonto, timebank, afspadsering, merarbejde opspares) | Fast normtid (fx 37 timer). | Tidsregistrering med timebank |
Overenskomst med timebank (arbejdstidskonto, lokalaftale) | Normtid reguleret af overenskomst. | Tidsregistrering med timebank |
Hvordan kan vores medarbejderes timer sendes til løn?
Hvordan kan vores medarbejderes timer sendes til løn?
Timelønnede bruger typisk tidsregistrering uden timebank, da registrerede timer kan anvendes til lønafregning og eksport til lønsystem.
Læs mere om tidsregistrering uden timebank her.
Er der forskel på registreringsreglerne for tidsregistrering med og uden timebank?
Er der forskel på registreringsreglerne for tidsregistrering med og uden timebank?
Ja. Reglerne for om en tidsregistrering må overlappe fravær afhænger af typen af registrering:
Tekst i registrerings-vinduet | Registrerings-type | Timebank | Må overlappe sig selv | Må overlappe fravær |
Arbejdstid | Flextid | Ja | Nej | Nej |
Overarbejde | Afvigelses-registrering | Ja | Nej | Ja |
Afspadsering | Afvigelses-registrering | Ja | Nej | Nej |
Tids-registrering | Tids-registrering | Nej | Nej | Ja |
Projekt / jobkode navn | Tids-registrering | Nej | Nej | Ja |
Kort forklaring
Alle registreringer må ikke overlappe sig selv.
Flextid (Arbejdstid) og Afspadsering må ikke overlappe fravær og overarbejde
Overarbejde må godt overlappe fravær og Tidsregistreringer (uden timebank)
Tidsregistrering (uden timebank) må godt overlappe fravær, afspadsering, overarbejde og Arbejdstid og alle andre registreringer.
Kan man når man opretter en tidsregistrering se om man er tilkoblet tidsregistrering med eller uden timebank?
Kan man når man opretter en tidsregistrering se om man er tilkoblet tidsregistrering med eller uden timebank?
Ja.
Når du åbner registreringsvinduet for at oprette en registrering kan du se hvilken løsning du er tilkoblet:
Tidsregistrering | Tekst i registreringsvinduet viser |
Uden timebank - alle metoder: start/slut tid, kun timer, tjek ind/ud, juster tid | Tidsregistrering |
Med timebank - tjek ind/ud (flextid) | Arbejdstid |
Med timebank - afvigelsesregistrering | Overarbejde/afspadsering |
Eksempler:
Hvis du er tilkoblet tidsregistrering med timebank - flextid vil der stå "Arbejdstid"
Hvis du er tilkoblet tidsregistrering med timebank - afvigelsesregistrering vil der stå "Overarbejde/afspadsering"
Hvis du er tilkoblet tidsregistrering uden timebank - står der altid "Tidsregistrering" i dit registreringsvindue.
Vi har tilkoblet juster tid til en politik. Vi kan ikke se at der oprettes arbejdstid automatisk på medarbejderne?
Vi har tilkoblet juster tid til en politik. Vi kan ikke se at der oprettes arbejdstid automatisk på medarbejderne?
Hvis I har oprettet en helt ny politik. Så vil medarbejdere der bliver tilkoblet politikken automatisk få den valgte tidsregistreringsmetode.
Hvis i har ændret en eksisterende politik. Så ændres tidsregistreringsmetoden også automatisk for de medarbejdere der er tilkoblet politikken.
Læs mere om opsætning af "Juster tid" i artiklen Tidsregistrering uden timebank
Årsag til problemet:
Hvis tidsregistreringsmetoden ændres fra "Med timebank" til "Uden timebank" på en eksisterende politik - I dette tilfælde ændres medarbejderens valgte tidsregistrering ikke automatisk fra "Med timebank" til"Uden Timebank". I skal derfor åbne medarbejdernes profil (stamdatakort) og ændre tidsregistrering fra med timebank til uden timebank.
Når medarbejderen har fået adgang til Tidsregistrering uden timebank (Juster tid) vil systemet begynde at oprette arbejdstid automatisk hver dag kl. 9. Undtagen hvis dagen er blokeret af en fraværsregistrering eller helligdag eller hvis dagen ikke har oprettet normtid.
Hvad betyder arbejdstid i BitaBIZ?
Hvad betyder arbejdstid i BitaBIZ?
I BitaBIZ kan “arbejdstid” betyde to forskellige ting:
Normtid/officiel arbejdstid: Den arbejdstid medarbejderen forventes at arbejde, fx en fast arbejdsuge, start- og sluttider eller nettotimer pr. dag.
Tidsregistrering: Den måde medarbejderen registrerer faktisk arbejdstid på, fx flextid, løntimer, projekttimer, EU-dokumentation eller afvigelser.
Hvis I skal opsætte medarbejderens faste arbejdsuge eller deltidsnorm, skal I se på normtid/officiel arbejdstid.
Hvis medarbejderen skal registrere arbejdstimer, skal I først vælge, om registreringen skal ske med timebank eller uden timebank.
Kan vi dække flere medarbejdergrupper med forskellige behov for tidsregistrering?
Kan vi dække flere medarbejdergrupper med forskellige behov for tidsregistrering?
Ja. I kan dække flere medarbejdergrupper i samme virksomhed ved at oprette forskellige politikker/personalegrupper og tilkoble hver medarbejder til den rigtige politik.
Eksempel på opsætning:
Medarbejdergruppe | Typisk behov | Anbefalet metode |
Timeansatte | Skal registrere faktisk arbejdstid ved start og slut | Terminal / tjek ind og ud APP / tjek ind og ud |
Funktionærer uden øvre arbejdstid | Skal dokumentere eller justere arbejdstid uden timebank | Juster tid |
Overenskomstansatte | Skal opspare plus-/minustid eller afspadsering | Flextid / timebank |
Det vigtige er først at afklare, hvad hver medarbejdergruppe skal bruge tidsregistreringen til. Herefter kan I vælge den relevante opsætning pr. politik. hvor den ønskede tidsregistreringsmetode aktiveres.
Kan vi have projektregistrering, timeansatte og medarbejdere med flex i samme virksomhed?
Kan vi have projektregistrering, timeansatte og medarbejdere med flex i samme virksomhed?
Ja. I kan godt have flere typer tidsregistrering på samme BitaBIZ konto. Det vigtige er at afklare, hvilke medarbejdere der skal bruge hvilke metoder.
Eksempel:
Timeansatte registrerer typisk arbejdstid til løn, fx via metoden tjek ind/ud fra terminal.
Overenskomstansatte med flex bruger typisk tidsregistrering med timebank hvor de anvender metoden tjekker ind/ ud fra APP.
Medarbejdere, der arbejder på projekter, registrerer typisk timer på deres projekter og jobkoder via metoden "kun timer" fra APP eller Teams.
Projektregistrering og flextid er ikke nødvendigvis det samme behov. Derfor skal I først afklare, om projektregistrering og flex gælder for de samme medarbejdere eller for forskellige grupper.
Hvor ser vi, om vi har tidsregistrering med eller uden timebank?
Hvor ser vi, om vi har tidsregistrering med eller uden timebank?
På medarbejderens stamdatakort under "Adgang til hvilke applikationer" -> "Tidsregistrering" ser I om der er tilkoblet tidsregistrering med eller uden timebank samt hvilken metode medarbejderen skal anvende til at registrere sin tid.
Derudover kan I på politiklisten se hvilke tidsregistreringsmetode, som er tilkoblet politikken, samt om det er med eller uden timebank.










