Spring videre til hovedindholdet

Planlægning - opret egne registreringstyper

Planlægning & overblik: På arbejde, Arbejder et andet sted, Fraværende.

Skrevet af Ulrik Baadsgaard Christensen

Introduktion til egne registreringstyper

Egne registreringstyper anvendes til planlægning og overblik i team kalenderen.

De bruges typisk til interne kategorier som:

  • Arbejder hjemme

  • Kursus

  • Rejse

  • Privat aftale

  • Fast fridag

  • Planlægning af vagter

Egne registreringstyper er ikke det samme som sygefravær eller ferie.
De er fleksible registreringer, som virksomheden selv definerer.

Orlovstyper (fx barsel, orlov med løn eller andre virksomhedsdefinerede orlovstyper) oprettes normalt under Andet fravær på politikken og ikke som egne registreringstyper.

Visning af egne registreringstyper

Egne registreringstyper er delt i teamkalenderen. Registreringerne bruges derfor til planlægning og overblik og er ikke private.

En egen registreringstype oprettes med en tilstede-status:

Når registreringstypen oprettes, har man mulighed for at indstille en farve til den pågældende registreringstype.

Via teamkalenderfilteret er det muligt, at vælge hvilken tilstede-status der skal ses. Det er derfor vigtigt at en egen registreringstype oprettes med korrekt status:

  • På arbejde/vagt

  • Arbejder andet sted

  • Fraværende

Hvad bruges egne registreringstyper ofte til?

Egne registreringstyper bruges typisk til at skabe overblik i team kalenderen over aktiviteter, der ikke er almindelig arbejdstid eller standardfravær.

Egne registreringstyper giver fleksibilitet til selv at definere, hvordan forskellige aktiviteter skal vises i kalenderen – uden at de nødvendigvis påvirker arbejdstid, timebank eller løn.

Planlægnings- og overbliksrelaterede registreringer

Eksempel på typiske egne registreringstyper

Eksempel på status til visning i team kalenderen

Vagt

Aftenvagt

Weekendvagt

Tilkaldevagt

På arbejde / Vagt

Arbejder hjemme

Kursus

Rejse

Arbejder fra lokation X

Arbejder et andet sted

Privat aftale

Ikke tilgængelig

(Læge, tandlæge, etc.)

Fraværende

Fast fridag

(Deltidsansatte)

Fraværende

Firma-specifikke fridage

Uofficielle helligdage

Fraværende

Lønrelaterede registreringer

Eksempel på typiske egne registreringstyper

Eksempel på status til visning i team kalenderen

Rejsedage eller timer med godtgørelse

Arbejder et andet sted

Tilkaldevagt

På arbejde / Vagt

Fast fridag

Fraværende

Opret egne registreringstyper

Sådan oprettes egne registreringstyper

Klik: Setup admin > Moduler > Egne registreringstyper.

Tilføj først navnet på registreringstypen - eksempelvis rejse, fast fridag, arbejder hjemme, vagt osv.

  1. Vælg om registreringstypen skal godkendes af leder, når medarbejderen registrerer.

  2. Vælg om registreringstypen er en fridag.

    • Automatisk oprettelse af arbejdstid vil ikke blive oprettet på typer markeret som fridage

    • Dagen behandles som en ikke-arbejdsdag og fravær registreret over en periode (fx ferie eller sygdom) tæller derfor ikke med på disse dage

  3. Vælg om der skal deles note i team kalenderen eller om visningen er privat.

  4. Vælg om der skal tilføjes rejseformål og destination
    Dette er relevant, hvis I eksempelvis laver en egen registreringstype til forretningsrejser. Her vil medarbejderen få mulighed for at skrive formål og destination for rejsen ind, når de opretter den

  5. Vælg om registreringstypen kun må oprettes af løn admin
    Sæt flueben i “Kun for løn admin”, hvis registreringstypen kun skal kunne oprettes af lønadministrationen.
    Når dette er valgt, kan medarbejderne ikke selv oprette registreringer af denne type. Dette er velegnet til registreringer, der styres centralt, fx lokale helligdage.

  6. Vælg om registreringstypen skal være tilgængelig for alle medarbejdere eller kun udvalgte personalegrupper.
    Hvis der vælges specifikke politikker/personalegrupper, vil registreringstypen kun være synlig for disse medarbejdere.

  7. Vælg om registreringstypen skal registreres i timer eller dage.

  8. Vælg om registreringen skal sendes til lønbehandling.
    Hvis JA, vælg: "Tilføj løneksport" og indsæt lønkode i "ID-nummer" feltet.
    Læs mere om løneksport her!

  9. Vælg hvilken tilstede-status registreringstypen skal vises som.
    ​(På arbejde/ Vagt, Arbejder et andet sted, Optaget eller Fraværende)

  10. Vælg den farve, registreringstypen skal vises med i team kalenderen.

Løn og løneksport

Hvis en egen registreringstype skal indgå i løneksporten, aktiveres løneksport på typen, og den relevante lønkode indsættes i feltet ID-nummer.


BitaBIZ beregner ikke selve lønsatsen på en egen registreringstype. Systemet sender registreringen videre med den valgte lønkode, mens sats og afregningsregel håndteres i det tilknyttede lønsystem

Sprog og kategorinavn

Egne registreringstyper understøtter dansk og engelsk.

Oprettes en registrereringstype på dansk, kan den engelske oversættelse tilføjes og denne vises for de medarbejdere, som har deres BitaBIZ konto på engelsk.

Når registreringstypen er oprettet, vælges der "Skift til engelsk" for at tilføje oversættelsen.

Standard-kategorinavnet for egne registreringstyper er Out of office på begge sprog.

Kategorinavnet kan ændres og tilpasses på både engelsk og dansk - eksempelvis til "Planlægning & Rejser" på dansk, som vist ovenfor, og "Planning & travel" på engelsk.

Visning i medarbejderkalenderen

Alle egne registreringstyper har hver sin balance i medarbejderstatistikken:

Sådan virker egne registreringstyper i kalenderen

Registrering i dage

Hvis registreringstypen er opsat i dage, bookes den som en hel eller halv dag i kalenderen.

Registrering i timer

Hvis registreringstypen er opsat i timer, registreres den med start- og sluttid.

Tilbagevendende registreringer

Egne registreringstyper understøtter oprettelse af tilbagevendende registreringer.


Det kan fx anvendes ved faste hjemmearbejdsdage og faste fridage.

Her vælges hvor lang en periode registreringen skal gælde for og hvor ofte den skal gentages.

Egne registreringstyper tilføjes til Outlook / Exchange integrationen, hvis integrationen er aktiveret.

Dette betyder at registreringen oprettet i BitaBIZ bliver synkroniseret med medarbejderens Outlook kalender.

Læs mere om integrationen her

Noter i kalenderen

Der kan tilføjes en note til en registrering.

Noten deles i Team kalenderen, hvis funktionen “Vis note” er aktiveret i opsætningen af registreringstypen.

Hvis “Vis note” ikke er aktiveret, vil noten ikke være synlig for andre.

Medarbejders adgang til egne registreringstyper

Adgang til modulet Egne registreringstyper kan gives på to måder:

  1. Standardadgang til nye medarbejdere
    Hvis I ønsker, at nye medarbejdere automatisk får adgang til modulet, skal dette opsættes under:

    Setup Admin → Importer medarbejdere fra Excel

  2. Individuel adgang til eksisterende medarbejdere

    Individuel adgang til registreringsmoduler administreres på medarbejderens stamdatakort.
    Aktiver "​Egne registreringstyper" under sektionen "Adgang til hvilke applikationer" på medarbejders stamdatakort.


FAQ

Brug og funktion

Kan vi bruge en egen registreringstype i stedet for “Syg”?

Egne registreringstyper bør ikke anvendes som erstatning for sygefravær, da standardtyperne Syg og Barn syg håndteres via sygefraværsmodulet og følger den valgte sygemeldingsmetode.

Læs mere om sygefravær her.

Hvis I alligevel vælger at bruge en egen registreringstype til dette formål, skal den oprettes som fridag, hvis den skal blokere for automatisk arbejdstid.

Hvornår skal vi bruge “Andet fravær” i stedet for egne registreringstyper?

Hvis registreringen er en orlovstype eller længerevarende fravær i hele eller halve dage, bør den normalt oprettes under Andet fravær på politikken – ikke som en egen registreringstype.

Eksempler på typer, hvor Andet fravær bør bruges:

  • barsel

  • forældreorlov

  • orlov med eller uden løn

  • andre typer "leave"

  • flyttedag

  • bryllup

  • begravelse

Fordelen ved at bruge Andet fravær til disse typer er, at weekender og helligdage ikke tælles med i fraværsstatistikken og at registreringen følger samme princip som ferie og andet fravær

Egne registreringstyper bruges typisk til planlægningsvisning eller kortere registreringer, fx:

  • rejse

  • kursus

  • læge eller tandlæge

  • interne aktiviteter

En egen registreringstype tæller statistik på alle kalenderdage, også weekender og helligdage, og anbefales derfor ikke til orlov.

Kan man undgå, at arbejdstid bliver oprettet automatisk af systemet, hvis der er registreret fravær via en egen registreringstype på dagen?

Ja, det kan man – men kun hvis den pågældende egne registreringstype er markeret som “Fridag”.

Hvis registreringstypen markeres som “Fridag”, vil automatisk oprettelse af arbejdstid ikke finde sted på den pågældende dag.

Hvis registreringstypen ikke markeres som fridag, vil systemet fortsat oprette arbejdstid i henhold til den valgte tidsregistreringsmetode. Dette bruges eksempelvis til registrering af hjemmearbejde, hvor der skal være arbejdstid oveni en egen registreringstype.

Hvordan påvirker en egen registreringstype markeret som fridag andre fraværsregistreringer?

Hvis en egen registreringstype er markeret som fridag, vil dagen blive behandlet som en ikke-arbejdsdag.

Det betyder, at:

  • Fravær registreret hen over en periode ikke tæller med på denne dag

  • Der bruges ikke feriedage på en fast fridag i en ferieperiode

  • Sygefravær registreret over flere dage medtager ikke fridage

Forsøger man blot at lægge en enkelt fraværsdag på en dag, som allerede er registreret med en fast fridag, vil systemet blokere for dette.

Eksempel på fravær med fast fridag:
Hvis en medarbejder har en fast fridag om onsdagen og registrerer ferie fra mandag til fredag, vil der kun blive trukket 4 feriedage – onsdag tælles ikke med.

Det samme gælder ved sygemeldinger oprettet som en periode.

Kan egne registreringstyper bruges til fravær i løn?

Ja, hvis fraværet er korte registreringer i timer eller halve dage, bør man oprette det som egne registreringstyper.

Er fraværstypen længere i hele dage, kan man lave den som en Andet fravær. Fraværstyperne under Andet fravær understøtter dog også halve dage.

Ved løneksport kan man vælge at inkludere “Egne registreringstyper”, men man kan ikke vælge enkelte typer separat. Alle typer med løneksport eksporteres samlet.

Hvis jeres lønsystem er opdelt i fravær og løndele, bør egne registreringstyper kun anvendes til én af delene. Løs mere om løneksport her.

Er det muligt, at leder skal godkende en registrering?

I kan vælge, om en egen registreringstype skal godkendes af leder, når den oprettes.

Dette adskiller sig fra sygefravær, hvor der ikke findes et godkenderflow.

Er egne registreringstyper private?

Nej, egne registreringstyper er ikke private og deles i team kalenderen med navn på registreringstypen og status.

Noter kan dog gøres private ved at deaktivere “Vis note” i opsætningen.

Kan vi begrænse en egen registreringstype til kun nogle medarbejdere eller personalegrupper?

Ja, adgangen kan styres direkte på registreringstypen.

Når en registreringstype oprettes eller redigeres, kan I vælge hvilke politikker/personalegrupper den skal være tilgængelig for.

  • Hvis der vælges specifikke politikker/personalegrupper, kan kun disse medarbejdere bruge registreringstypen.

  • Hvis feltet efterlades blankt, er registreringstypen tilgængelig for alle medarbejdere, der har adgang til modulet Egne registreringstyper.

Kan vi begrænse en registreringstype, så medarbejdere ikke selv kan oprette den?

Ja. Når du opretter eller redigerer en egen registreringstype, kan du sætte flueben i “Kun for løn admin”. Når dette er markeret, er det kun løn admin der kan oprette registreringstypen - og kun som en grupperegistrering.

Det betyder, at:

  • Kun løn admin kan oprette registreringer af typen

  • Medarbejdere ikke selv kan vælge den i deres kalender

  • Registreringstypen stadig kan bruges til planlægning og visning i teamkalenderen

Denne funktion bruges typisk til:

  • Lokale helligdage

    Administrative registreringer

Kan vi bruge egne registreringstyper til at planlægge arbejdstid?

Ja. Man kan med fordel, til især timelønnede, der ikke nødvendigvis har et fast vagtrul, bruge egne registreringstyper til at planlægge, hvornår medarbejdere forventes at arbejde – uden at der oprettes arbejdstimer, som afregnes til løn, automatisk.

Du kan fx oprette en registreringstype som “Vagt” og booke medarbejderen i kalenderen, eller lade medarbejderen selv oprette deres forventede arbejdstider.

Det giver:

  • Overblik i team kalenderen over, hvornår medarbejderen forventes at arbejde

  • Ingen automatisk oprettelse af arbejdstid

  • Mulighed for, at medarbejderen selv registrerer sine faktiske timer (fx via tjek ind/ud eller manuel indtastning)

Egne registreringstyper bruges her udelukkende til planlægning og overblik i kalenderen – ikke til den arbejdstid, der danner grundlag for løn.

Hvad synkroniseres til Outlook?

Egne registreringstyper synkroniseres til Outlook, hvis jeres Exchange-integration er aktiv.
Det betyder, at registreringer som fx vagter, hjemmearbejde, kursus eller andre planlægningsaktiviteter automatisk oprettes i medarbejderens Outlook-kalender.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på følgende:

  • Almindelig tidsregistrering (arbejdstid/timer) synkroniseres ikke

  • Hvis registreringstypen kræver godkendelse, synkroniseres den først efter godkendelse

Eksempel:
Hvis I bruger egne registreringstyper til at planlægge vagter, vil disse fremgå i Outlook.
Hvis en medarbejder derimod blot registrerer arbejdstimer, vil disse ikke blive vist i Outlook.

Hvorfor kan jeg ikke se registreringer i Outlook?

Hvis registreringer ikke vises i Outlook, skyldes det typisk én af følgende:

  • Registreringen er ikke en egen registreringstype (fx almindelig tidsregistrering)

  • Exchange-integrationen er ikke aktiv

  • Registreringen afventer godkendelse

  • Medarbejderen er ikke korrekt koblet til integrationen. Kontakt i dette tilfælde jeres IT afdeling

Planlægning med egne registreringstyper synkroniseres til Outlook, så hvis I fx registrerer arbejdstimer ved almindelig tidsregistrering, vil de ikke fremgå i kalenderen.

Løneksport

Kan egne registreringstyper eksporteres til løn?

Ja – egne registreringstyper kan eksporteres til løn, hvis de opsættes til det.

Det kræver, at registreringstypen konfigureres med løneksport i opsætningen. Læs mere om løneksport af egne registreringstyper her.

Hvordan fungerer løn og satser på egne registreringstyper?

Egne registreringstyper kan godt bruges til løneksport.
Hvis en type skal sendes til løn, skal du aktivere løneksport på registreringstypen og indsætte den relevante lønkode i feltet ID-nummer.

Det er lønsystemet, der afgør, hvordan registreringen afregnes, herunder:

  • sats

  • løndel

  • beregningsregel

  • eventuel udbetaling pr. time, dag eller anden enhed

BitaBIZ bruges altså til at registrere typen og sende den videre til løneksporten med den noterede lønkode — ikke til at opsætte selve satsen.

Kan egne registreringstyper eksporteres til løn bagud i tid, hvis vi ikke har opsat dette fra begyndelsen?

Ja, hvis en registreringstype oprindeligt er oprettet uden løneksport og ID-nummer, og dette tilføjes senere, kan tidligere registreringer stadig eksporteres.

I skal blot køre løneksporten tilbage til den ønskede periode.
Systemet eksporterer registreringerne, så længe de indgår i den valgte lønperiode.

Er det muligt at oprette registreringstype på fri uden løn i timer. De timelønnede medarbejdere har timebank og den skal ikke nedskrives af registreringen.

Ja, her kan I anvende en egen registreringstype til formålet. Fordelen ved egne registreringstyper er at man kan koble en tilstede-status til registreringen. Hvis registreringen skal anvendes til "Fri" kan status "Fraværende" anvendes. Herved opnår I både et tælleværk og deling af tilstede-status, således at kollegaer kan se når medarbejdere er fraværende.

Egne registreringstyper tæller ikke minus i timebanken. Hvis I ikke tilkobler lønintegrationen til typen, vil registreringstypen ikke påvirke lønberegningen.

Begrænsninger og ændringer

Kan vi ændre om en egen registreringstype tæller som fridag?

Det er ikke muligt at ændre, om en registreringstype tæller som fridag, efter den er oprettet.

Hvis en registreringstype er oprettet som ikke-fridag og skal være fridag eller den er oprettet som fridag, men ikke skal tælle som en, skal der oprettes en ny registreringstype.

Kan vi ændre om en egen registreringstype registreres i timer eller dage?

Det er ikke muligt at ændre, om en egen registreringstype registreres i timer eller dage, efter den er oprettet.

Hvis en registreringstype er oprettet i timer og i stedet skal registreres i dage – eller omvendt – skal der oprettes en ny registreringstype.

Dette skyldes, at registreringernes enhed (timer eller dage) anvendes i statistik, rapportering og eventuel løneksport.

Kan en egen registreringstype slettes?

Egne registreringstyper kan ikke slettes, da de kan være anvendt i eksisterende registreringer.

Hvis en registreringstype ikke længere skal anvendes, anbefales det at deaktivere den.

Vær opmærksom på, at der ikke kan oprettes to registreringstyper med samme navn - heller ikke som de deaktiverede. Man kan med fordel ændre navnet på registreringstypen før den deaktiveres, så det oprindeligt er frit, hvis det skal bruges igen.

Hvis vi ændrer navnet på en egen registreringstype, påvirker det så tidligere registreringer?

Ja. Hvis navnet ændres på en eksisterende registreringstype, opdateres navnet både fremadrettet og tilbage i tid i kalenderen og historikken. Det betyder, at tidligere registreringer også kommer til at stå med den nye betegnelse.

Hvis I ønsker at ændre betegnelser på registreringstyper, findes der derfor to måder at gøre det på:

  1. Ændre navnet på den eksisterende registreringstype
    Navnet opdateres både fremadrettet og bagud i historikken.

  2. Oprette en ny registreringstype og deaktivere den gamle
    De eksisterende registreringer bliver stående på den oprindelige type, mens den nye type bruges fremadrettet.

    En typisk fremgangsmåde i dette tilfælde er at:

    • oprette en ny registreringstype med den ønskede betegnelse

    • bruge samme lønarter eller ID-nummer hvis relevant

    • deaktivere de gamle registreringstyper, så de ikke længere kan vælges fremadrettet

    På den måde bevares historikken uændret, samtidig med at den nye struktur bruges fremadrettet.

Hvilken løsning der anvendes, afhænger af om I ønsker at ændre betegnelsen på tidligere registreringer eller bevare historikken uændret.

Besvarede dette dit spørgsmål?