I BitaBIZ kan I vælge mellem to overordnede løsninger til tidsregistrering: med eller uden timebank. Den rigtige løsning afhænger af, hvad arbejdstiden skal bruges til i jeres virksomhed.

I denne artikel får I et overblik over, hvilken løsning der passer bedst til forskellige ansættelsestyper, og hvordan I vælger den rigtige opsætning.

Valget mellem tidsregistrering med eller uden timebank afhænger af medarbejderens ansættelsesform og håndtering af arbejdstid.

Timelønnede, tilkaldevikarer og joblønnede uden opsparing af merarbejde vil typisk anvende tidsregistrering uden timebank, da arbejdstiden enten dokumenteres eller afregnes direkte til løn.

Fastansatte med flextid eller overenskomstbaseret arbejdstidskonto, hvor timer opspares som saldo, skal derimod anvende tidsregistrering med timebank.

En personalegruppe eller medarbejder må kun være tilkoblet én tidsregistreringsmetode ad gangen – enten med timebank eller uden timebank.

Når en medarbejder tildeles en politik på stamdatakortet, får medarbejderen automatisk den tidsregistreringsmetode, som er valgt på politikken.

Medarbejdere bør kun have adgang til én tidsregistreringsmetode. Hvis begge er aktiveret, bliver det uklart, hvilken metode der skal bruges. I praksis kan det opleves som “dobbelt bogføring” af arbejdstid.

En politik skal ikke have adgang til tidsregistrering både med og uden timebank.
På politikken vælges én af de to metoder, som er den primære tidsregistreringsmetode til personalegruppen.
​

Politiklisten viser, hvilken metode, der er aktiveret til en personalegruppes politik.

I HR Statistik → Rapport-biblioteket findes der to rapporter, afhængigt af hvilken tidsregistreringsløsning medarbejderen bruger:

Rapporterne viser medarbejderens faktiske arbejdstid pr. uge samt gennemsnitlig arbejdstid for en valgt periode.

For at rapporteringen bliver korrekt, er det vigtigt, at medarbejderens arbejdstid kun registreres i én af løsningerne. Hvis arbejdstiden er fordelt på både med og uden timebank, kan overblikket i rapporterne blive misvisende.

Som udgangspunkt bør en medarbejder kun have adgang til én tidsregistreringsløsning – enten med eller uden timebank.

Der findes dog enkelte undtagelser, hvor det giver mening at give adgang til begge løsninger.

I nogle tilfælde kan der opstå behov for at registrere overarbejde, som skal optjenes til afspadsering, selvom medarbejderen normalt bruger tidsregistrering uden timebank.

Det kan fx være ved beordret overarbejde eller særlige regler, hvor medarbejderen skal opsamle timer i en timebank i en begrænset periode.

I dette tilfælde kan medarbejderen få adgang til begge løsninger.
Vælg metoden “Overarbejde uden arbejdstidsberegning” under registrering med timebank, så tidsregistrering uden timebank fortsat er den primære løsning.

Hvis en medarbejder bruger tidsregistrering med timebank, men samtidig skal kunne registrere tid på projekt-jobkoder, kan det være nødvendigt at give adgang til tidsregistrering uden timebank.

Det gør det muligt at registrere projekttid via jobkoder.

Den samme tidsregistreringsmetode kan ikke vælges både med og uden timebank.
Hvis medarbejderen fx bruger tjek ind/ud (flextid) med timebank, kan tjek ind/ud ikke samtidig vælges under uden timebank. I det tilfælde skal man vælge en anden registreringstyper, som er kompatibel med jobkoder.

Timebanken kan også anvendes med fast optjening (månedligt eller årligt), hvor saldoen udelukkende bruges som en fraværssaldo for medarbejdere, der normalt registrerer uden timebank.
​

Et typisk eksempel er optjening til 6. ferieuge, hvor medarbejderen skal kunne afholde timer – men ikke optjene overarbejde.

BitaBIZ understøtter EU’s arbejdstidsdirektiv med en række beskeder og regler, som kan aktiveres afhængigt af jeres valgte tidsregistreringsløsning og metode.

Læs mere om mulighederne her!