Spring videre til hovedindholdet

Hvad skal jeg gøre når en medarbejder opsiges manuelt i BitaBIZ?

Opsagte medarbejdere gøres manuelt inaktive i BitaBIZ – færdigbehandling sker via Løn Admins kalenderadgang.

Skrevet af Esben Hedegaard

Introduktion

Denne artikel beskriver, hvordan du opsiger en medarbejder manuelt i BitaBIZ ved at gøre medarbejderen inaktiv.
Når en medarbejder gøres inaktiv, mister medarbejderen adgang til BitaBIZ, men stamdata, registreringer og historik bevares.

Det er vigtigt at skelne mellem at gøre en medarbejder inaktiv og at slette en medarbejder.
Sletning er en separat handling, hvor alle medarbejderens data slettes permanent og ikke kan gendannes.


💡 Bemærk: Hvis jeres organisation har integration til Microsoft Active Directory (AD), skal du I stedet følge artiklen om automatisk offboarding via AD

✅ Tjekliste når en medarbejder opsiges manuelt

  • Denne guide gælder kun uden AD-integration.

  • Opsigelsen registreres via Setup Admin.

  • Medarbejderen gøres inaktiv med en valgt opsigelsesdato.

  • Stamdata og registreringer bevares – medarbejderen mister blot adgang til BitaBIZ.

  • Fremtidige registreringer skal slettes, ellers kommer de med i løneksport.

  • Løn Admin kan via Kalenderadgang færdigbehandle kalender og saldi efter opsigelsen.

Manuel off-boarding

Sådan opsiges en medarbejder manuelt

Klik: Setup Admin → Medarbejdere

  1. Åbn medarbejderens stamdatakort.

  2. Klik Gør bruger inaktiv.

  3. Vælg opsigelsesdato → Klik Gem.

💁 OBS: Du kan også vælge at slette medarbejderen direkte fra stamdatakortet i stedet for at gøre medarbejderen inaktiv.
Klikker du Slet medarbejder, slettes alle stamdata og registreringer permanent og kan ikke gendannes.

Resultat:

  • Medarbejderen er gjort inaktiv og har ikke længere adgang til BitaBIZ.

  • Fjernes fra aktiv brugerliste.

  • Stamdata og registreringer bevares.

  • Godkendte registreringer medtages stadig i løneksport.

  • Fremtidige registreringer skal slettes manuelt.

👉 Klik Vis inaktive for at se opsagte medarbejdere og deres stamdatakort.

Færdigbehandling af medarbejderens kalender (Løn Admin)

Ved opsigelse kan der være behov for at følge op på medarbejderens registreringer og saldi.

  • Klik: Løn Admin → Medarbejdere → Kalenderadgang

  • Her kan Løn Admin se og tilrette kalenderen for inaktive medarbejdere.

ℹ️ Optjening til saldi stoppes pr. valgt opsigelsesdato. For feriesaldo betyder det, at hvis medarbejderen opsiges per sidste dato i måneden, stopper ferieoptjeningen fra denne dato.

Vigtige ting at være opmærksom på

Emne

Hvad skal du være opmærksom på?

Opsigelsesdato

Datoen vælges manuelt i BitaBIZ. Den styrer hvornår optjening til saldi stopper. Og datoen gemmes som opsigelsesdato. Adgang til BitaBIZ styres ikke af opsigelsesdatoen. Lige så snart medarbejder gøres inaktiv fjernes adgang. Også selvom det er en fremtidig opsigelsesdato.

Registreringer

Stamdata og registreringer slettes ikke.

Inaktive medarbejdere

Ses under:

  • Setup Admin → Vis inaktive

  • Løn Admin → Kalenderadgang
    (dropdown med medarbejdere)

Sletning

Klikker du Slet medarbejder, slettes alle stamdata og registreringer permanent og kan ikke gendannes.

Løneksport

Inaktive medarbejderes godkendte registreringer medtages i lønfilen. Afslut altid kalenderen – fx slet ferie der ikke vil blive afholdt.

Aktiver igen

Når en bruger gøres inaktiv slettes medarbejderens email adresse i systemet.

For at aktivere medarbejderen igen du indtaste medarbejderens email adresse igen.


FAQ

Jeg har ved en fejl deaktiveret en medarbejder. Hvordan aktivere jeg personen igen?

Når en medarbejder gøres inaktiv manuelt slettes medarbejderens e-mail i systemet. For at aktivere medarbejderen igen skal du derfor indtaste email adressen igen. Så kan du aktivere profilen du ved en fejl har deaktiveret igen.

Hvordan sletter jeg en medarbejder i BitaBIZ?

Du kan slette en medarbejder direkte fra medarbejderlisten i Setup admin – uanset om medarbejderen er aktiv eller inaktiv.

Det anbefales som udgangspunkt ikke at man sletter en medarbejder, men i stedet gør dem inaktive, så alle data bevares.

  1. Gå til Setup admin

  2. Find medarbejderen på listen
    (hvis medarbejderen allerede er gjort inaktiv, kan du slå “Vis inaktive medarbejdere” til for at se dem)

  3. Klik “Rediger” ud for medarbejderen

  4. Klik “Slet medarbejder”

⚠️ Vigtigt: Når du klikker “Slet medarbejder”, slettes alle medarbejderens data (stamdata, registreringer og historik), og profilen kan ikke gendannes.

Besvarede dette dit spørgsmål?