Spring videre til hovedindholdet

Integration til Excel & PowerBI

Opret jeres egne rapporter og dashboards direkte fra BitaBIZ – uden behov for kodning.

Esben Hedegaard avatar
Skrevet af Esben Hedegaard
Opdateret i denne uge

Introduktion

Få jeres BitaBIZ-data direkte ind i Excel og Power BI – altid opdateret, uden manuelle eksporter.

Med integrationen kan I nemt forbinde BitaBIZ til jeres egne rapporter og dashboards. Data leveres automatisk i et format, som Excel og Power BI forstår. Det betyder:

  • Ingen manuel eksport – rapporter opdateres automatisk.

  • Mere fleksibilitet – byg jeres egne KPI’er, grafer og analyser.

  • Saml alt ét sted – kombinér BitaBIZ-data med data fra andre systemer.

Hvad kan jeg bruge det til?

  • Få et real-time overblik over fravær.

  • Følg udviklingen i tidsregistreringer og produktivitet.

  • Kombinér BitaBIZ-data med økonomi- og HR-data i jeres eksisterende rapporter.

Et af de mest populære eksempler er hvor ledelsen får overblik over projekt registreringer – helt automatisk.

✨ Med denne integration kan I tage ejerskab over jeres data og få præcis de rapporter, I har brug for – altid opdaterede og klar til brug i jeres analyser.

absence powerbi

Kom igang

  1. Aktivér modulet
    Gå til: Setup admin → Virksomhed → Abonnementsplan → Aktivér modulet BitaBIZ API.

  2. Kopiér jeres API-nøgle – den giver adgang til jeres data - så håndtér nøglen sikkert!

  3. Følg vejledningen i hovedartiklen for at sætte integrationen op i Excel eller Power BI.

👉 Læs den fulde guide her: BitaBIZ API – REST & CSV til Excel/Power BI

💁 Hvis du har spørgsmål til vores API er vi klar til at hjælpe via online support.

Eksempel: Sådan indsætter du URL’en i Excel

Når du har din API-URL klar, kan du indsætte den direkte i Excel:

  1. Klik på Data

  2. Vælg Hent data

  3. Vælg Fra internettet

  4. Indsæt din URL inkl. API-nøgle

På få sekunder hentes jeres BitaBIZ-data ind i Excel, og næste gang kan du blot trykke Opdater alt for at få de nyeste data.

Eksempel: Sådan indsætter du URL’en i Power BI

At tilføje jeres BitaBIZ-data i Power BI er lige så nemt som i Excel:

  1. Klik på Get data (Hent data)

  2. Vælg Web

  3. Indsæt jeres URL inkl. API-nøgle

  4. Klik OK

  5. Vælg Load (eller Transform data, hvis du vil bearbejde kolonnerne)

💡 Når data først er sat op, kan rapporterne opdateres automatisk i Power BI – både i desktop og via Power BI Service.

FAQ

Hvor finder jeg vores API nøgle?

Under Setup admin → Virksomhed → Abonnementsplan (aktiver modulet BitaBIZ API). Det kræver Setup admin rollen at få adgang til API nøglen.

Når jeg aktivere BitaBIZ API modulet får vi også adgang til Rapport biblioteket. Hvorfor det?

Det er korrekt. BitaBIZ API og Rapport biblioteket aktiveres begge når du aktivere modulet. Det betyder, at I får adgang til en række præ-konfigurerede rapporter når modulet aktiveres. Sammen med adgang til vores API.

👉 For at få adgang til Rapport biblioteket skal man have HR Statistik rollen.

Kan vi anvende Excel integrationen til løneksport?

Excel API’et bør ikke anvendes til eksport af data til jeres lønsystem. Fordi API´et ikke holder styr på hvilke registreringer der er lønafregnet og hvilke der ikke er lønafregnet.

👉 Vores løsning til lønsystemeksport bør anvendes til at afregne timer og fravær til løn. Læs mere her!

Kan jeg opsætte integration til Excel uden programmering?

Ja. Data leveres i CSV-format, som både Excel og Power BI kan læse direkte – ingen kodning er nødvendig.

Denne URL opdaterer alle jeres registreringer i 2025 til Excel:

https://registrations.api.bitabiz.com/pbi/INSERT_API_KEY_HERE/registrations?from=2025-01-01&to=2025-12-31

Hvor finder jeg de tekniske detaljer og eksempler?

Artiklen dokumentere API´et. Der er eksempler til både Excel/Power BI og REST metoden i artiklen.

Besvarede dette dit spørgsmål?