Spring videre til hovedindholdet

Helligdage

Aktivér officielle helligdage og opret egne lokale helligdage

Skrevet af Alberte Raaschou Villefrance

Helligdage i BitaBIZ

I BitaBIZ kan helligdage håndteres på to forskellige måder:

  • Officielle helligdage (landespecifikke)

  • Lokale eller firmaspecifikke helligdage

Nedenfor beskrives begge muligheder, som kan kombineres, så de passer til jeres behov.

Officielle helligdage

BitaBIZ understøtter officielle helligdage for mere end 40 lande. Når de er aktiveret på medarbejderens politik, bliver de automatisk oprettet i medarbejdernes kalender.

Feriedage, der falder på en helligdag, trækkes ikke fra feriesaldoen, hvis der afholdes ferie over en helligdag.

Sådan aktiveres officielle helligdage

  1. Gå til Setup Admin → Moduler

  2. Åbn eller opret den relevante politik

  3. Gå til sektionen Helligdage

  4. Vælg det relevante land fra drop down menuen

  5. Markér de helligdage, som skal være aktive

De valgte helligdage vil herefter automatisk fremgå i kalenderen for de medarbejdere, der er tilknyttet politikken.

BitaBIZ henter helligdage fra timeanddate.com, og vi understøtter derfor som udgangspunkt kun helligdage, som findes dér.

Lokale / firmaspecifikke helligdage

Hvis I har behov for helligdage, som ikke er officielle (fx lokale, religiøse eller firmaspecifikke fridage), kan disse oprettes manuelt.

Dette gøres via egne registreringstyper. Da disse skal oprettes manuelt, vil de ikke fremgå af helligdagsoversigten, men findes under egne registreringstyper.

Vi anbefaler, at registreringstypen oprettes med flueben i “Kun for løn admin”.

På den måde sikrer I, at medarbejdere ikke selv kan oprette eller ændre helligdage, da disse typisk administreres centralt.

Sådan oprettes en lokal helligdag

  1. Giv den et navn (fx “Lokal helligdag”)

  2. Markér feltet "Registreringstypen er en fridag"

  3. Tilknyt eventuelt registreringstypen til relevante politikker, hvis alle ikke skal kunne se den

Sådan tildeles en lokal helligdag

Når registreringstypen er oprettet, kan helligdagen registreres på medarbejdere:

  • Flere medarbejdere: Brug grupperegistrering på politik- eller afdelingsniveau

  • Enkelte medarbejdere: Opret registreringen direkte på den enkelte

På den måde kan I fleksibelt håndtere lokale helligdage uden at påvirke andre medarbejdere.

Vælg korrekt type helligdag:

  • Brug officielle helligdage, når dagen findes som en national helligdag

  • Brug lokale helligdage, når dagen er virksomheds- eller regionsspecifik


FAQ

Hvad er forskellen på officielle og lokale helligdage?

Officielle helligdage kommer fra timeanddate.com og oprettes automatisk i medarbejdernes kalendere, når de er aktiveret på politikken.
Lokale helligdage oprettes manuelt og styres via egne registreringstyper.

Hvad hvis en helligdag mangler på listen?

BitaBIZ henter helligdage fra timeanddate.com, og vi understøtter derfor som udgangspunkt kun helligdage, som findes dér.

Hvis en officiel helligdag mangler:

  • Kontakt support og bed om at tale med et mennesker, så hjælper vi med at undersøge det

Hvis det ikke er en officiel helligdag, I mangler, kan den i stedet oprettes som en lokal helligdag (se næste afsnit).

Bliver lokale helligdage automatisk oprettet hvert år?

Nej. Lokale helligdage skal oprettes eller registreres manuelt (evt. via grupperegistrering).

Kan lokale helligdage kun gælde for enkelte medarbejdere?

Ja. Ved at tilknytte registreringstypen til bestemte politikker eller bruge individuel registrering kan I styre præcis, hvem der får helligdagen.

Besvarede dette dit spørgsmål?