Opret integration til lønsystem

Hvordan opretter jeg integration til vores lønsystem?

Esben Hedegaard avatar
Skrevet af Esben Hedegaard
Opdateret over en uge siden

BitaBIZ kan out-of-the-box integreres til alle lønsystemer

Alle jeres BitaBIZ registreringer kan opdateres til jeres lønsystem. Du skal blot vælge aktivere jeres lønsystem(er) og:

  • markere hvilke registreringer skal overføres til jeres lønsystem

  • indtaste korrekt løndelskode/ fraværskode der matcher jeres lønsystem

ℹ️ Hvis jeres virksomhed har flere lønsystemer, eksempelvis i forskellige lande, kan hvert lands lønsystem oprettes og integreres. Der er ingen begrænsninger. Og registreringstyper kan målrettes et land.

ℹ️ Hvis I har flere selskaber i ét land oprettet til ét lønsystem kan jeres lønsystem eksport i BitaBIZ opsættes til at imødekomme dette.


Kom i gang ved at klikke:

Løn Admin -> Eksport -> Løneksport med periodestyring


Fra listen "1. Vælg rapport": Vælg jeres lønsystem  



Klik "Setup" ud for jeres lønsystem

  1. Markér med flueben i formularen hvis en løndel/ fraværstype skal medtages til jeres lønsystem ifm. en løneksport.

  2. Indsæt standard løndelskoder/ fraværskoder for de registreringer der skal opdateres til jeres lønsystem. 

💁 Bemærk at hvis saldi kan udbetales indsættes løndelskode for udbetaling i standardformularen ovenfor. Benyttes eksempelvis ifm. fritvalgsordning hvor medarbejder kan få udbetalt feriefrisaldo eller timebanksaldo. Eller hvis restferiedage per 31/12 udbetales. Læs mere her!

Fraværskoder målrettet personalegrupper

Til formularen ovenfor oprettes jeres standard fraværskoder.

Hvis I har personalegrupper med forskellige fraværskoder for ferie, feriefri, sygedag og barn syg oprettes fraværskoderne målrettet en personalegruppe på deres politik.

Klik: Setup Admin -> Moduler -> Politikker -> Redigér:

ℹ️ Fraværskoder oprettet på en politik overskriver altid standardkoderne oprettet i standardformularen.

💁 Setup vejledning til oprettelse af politikker - klik her!

Løn tariffer/satser og andet fravær

Opret jobkoder til:

  1. Tidsregistreringer til lønudbetaling

  2. Overarbejde til lønudbetaling

  3. Andet fravær (orlovstyper og egen betalt ferie)

  4. Egne registreringstyper (tilkaldevagt, rejse med diæter, m.f.)

💁 Følg vejledningerne nedenfor...

1. Tidsregistreringer til lønudbetaling

Klik: Setup Admin > Moduler > Jobkoder

Opret jobkoder (normaltimer, aftentimer, weekendvagt) og indsæt løndelsnr. til den enkelte jobkode.

💁 Setup vejledning til modulet Tidsregistrering - klik her!


2. Overarbejde til lønudbetaling

Klik: Setup Admin > Moduler > Overarbejde/ Afspadsering


Opret jobkoder til overarbejde der skal lønudbetales og indsæt løndelsnr. til den enkelte jobkode der skal opdateres til jeres lønsystem. Samt, vælg at timerne skal udbetales.

💁 Setup vejledning til modulet Overarbejde/Afspadsering - klik her!

3. Andet fravær

Klik: Setup Admin > Moduler > Politikker > Rediger (for at åbne en politik)

Jobkoder til andet fravær oprettes på jeres politikker og der indsættes fraværskode til den enkelte jobkode.

Jobkoder oprettet til andet fravær kobles til en politik via markering med flueben på den enkelte politik. Herved kan forskellige politikker have adgang til forskellige fraværstyper.

💁 Setup vejledning til modulet Andet fravær - klik her!


4. Egne registreringstyper

Klik: Setup Admin > Moduler > Egne registreringstyper

Opret jeres egne løndele / eventtyper med løndelskode (Tilkaldevagt, rejse med diæter, m.f.)

💁 Setup vejledning til modulet Egne registreringstyper - klik her!

Lønfil til henholdsvis fravær & løndele

Har jeres lønsystem opdelt løndele og fravær til 2 lønfiler?

Hvis ja, skal du oprette de 2 lønfiler til jeres lønsystem til henholdsvis at indeholde fravær og løndele. Hvis jeres lønsystem kræver 2 lønfiler skal du blot vælge dem fra listen. De vil være betegnet hhv. fravær og løndele.

Eksempelvis Visma - Fravær og Visma - Løndele.

💁 Hvis jeres lønsystem har 2 lønfiler til hhv. fravær og løndele. Så er det vigtigt at egne registreringstyper ikke anvendes til både fraværstyper og løndele. Vi anbefaler at Andet fravær benyttes til fraværstyper og Egne registreringstyper & Tidsregistrering anvendes til løndele.

Skal feriefri, sygedage, afspadsering m.f. afregnes i timer?

Hvis ja, skal du oprette normtimer per dag til jeres politikker og / eller til den enkelte medarbejders stamdatakort.

Hvis jeres lønsystem skal opdateres med fraværstimer så skal du vælge den lønfil til jeres lønsystem der er konfigureret til normtimer.

Eksempelvis "Lessor NAV - Normtimer"

💁 Setup vejledning til normtimer - klik her!

Har I flere virksomheder/selskaber på samme aftale/konto i jeres Lønsystem?

BitaBIZ supporterer at I har flere selskaber på samme aftale/konto i jeres lønsystem.

Dette håndteres via jeres oprettede politikker i BitaBIZ.

Her indsættes selskabets Id, f.eks. CVR nummer, på den gældende politik under Koncernindstillinger > Virksomhed identifikation:

Det er vigtigt, at I inddeler jeres medarbejdere på politikker i BitaBIZ, som tilhører samme selskab/land.


Brug for hjælp til opsætning?

kontakt os via online support. Vi kender de fleste lønsystemer!

Jeg har opsat vores lønsystem. Hvordan eksporterer jeg fra BitaBIZ til vores lønsystem?

💁 Følg denne vejledning der beskriver hvordan lønsystemeksporten virker, samt hvordan du skal gøre - klik her!

Besvarede dette dit spørgsmål?