Egne registreringstyper i rapportbiblioteket
I rapportbiblioteket kan du finde visninger for Egne registreringstyper, som giver indsigt i de registreringer medarbejderne har oprettet via modulet Egne registreringstyper.
Egne registreringstyper anvendes typisk til registreringer som:
Arbejder hjemme
Kursus
Rejse
Vagt
Fast fridag
Andre virksomhedsspecifikke planlægningsregistreringer
Du kan arbejde med rapporten via to forskellige visninger:
Registreringslog → viser alle registreringer enkeltvis
Sum pr. periode → viser summen af registreringer i en valgt periode
Rapporten findes under HR Statistik → Rapport bibliotek → Planlægning.
Hvad indeholder rapporten?
Du kan vælge mellem to forskellige visninger af rapporten:
Registreringslog
Sum pr. periode
For begge visninger vælges periode, som enten kan være i år, kvartaler, måneder eller uger/dage.
Du kan maksimalt trække rapporter for ét år ad gangen.
Hvis du har brug for en længere periode, skal du trække flere rapporter og samle dem efterfølgende.
Rapporten giver mulighed for at filtrere på både Type og Registreringsstatus.
Under Type kan du vælge mellem alle de registreringstyper, som er oprettet under Egne registreringstyper i virksomheden.
Det gør det muligt at få overblik over én eller flere specifikke registreringstyper – eksempelvis:
Arbejder hjemme
Kursus
Rejse
Vagt
Fast fridag
Du kan markere én eller flere typer afhængigt af, hvilke registreringer du ønsker med i rapporten.
Hvis der ikke sættes flueben i nogle typer, vises registreringer for alle egne registreringstyper automatisk.
Under Registreringsstatus kan du filtrere rapporten efter registreringernes status:
Approved
Deleted
Pending
Rejected
Det gør det muligt eksempelvis kun at se godkendte registreringer eller registreringer, der afventer behandling.
1. Registreringslog
Visningen Registreringslog viser hver enkelt registrering som en separat linje i rapporten.
Denne visning giver et detaljeret overblik over alle registreringer oprettet via Egne registreringstyper i den valgte periode og er særligt relevant til kontrol, opfølgning og dokumentation.
Sådan anvender du rapporten
Vælg “Registreringslog”
Vælg periode (år, kvartal, måned eller uger/dage)
Vælg hvilke registreringstyper der skal indgå
Vælges ingen, summeres alle registreringer, som der er lavet under Egne registreringstyperVælg eventuelt registreringsstatus
Filtrér eventuelt yderligere fra standardfiltrene
Se resultatet pr. medarbejder i rapporten
Hvornår skal du bruge denne rapport?
Brug rapporten når du vil:
finde konkrete registreringer
kontrollere registrerede timer eller dage
analysere registreringer på medarbejderniveau
eksportere detaljerede data til Excel
2. Sum pr. periode
Denne rapport viser en samlet opgørelse af registreringer i en valgt periode – pr. medarbejder.
Rapporten summerer registreringerne baseret på de valgte filtre og viser et samlet antal dage eller timer for perioden.
Sådan anvender du rapporten
Vælg “Sum pr. periode”
Vælg den ønskede periode (år, kvartal, måned eller uger/dage)
Vælg hvilke registreringstyper der skal indgå
Vælges ingen, summeres alle registreringer, som der er lavet under Egne registreringstyperVælg eventuelt registreringsstatus
Filtrér eventuelt yderligere fra standardfiltrene
Se resultatet pr. medarbejder i rapporten
Resultatet vises som et samlet antal (dage eller timer) for den valgte periode.
Hvornår skal du bruge denne rapport?
Brug rapporten når du vil:
få overblik over registreringer i en periode
analysere omfanget af registreringer
se summerede timer eller dage pr. medarbejder
lave opgørelser til statistik eller rapportering
arbejde med samlede data frem for enkeltregistreringer
Rapporternes filtre
Begge visninger af rapporten kan filtreres og tilpasses, så visningen kun sker for de ønskede grupper.
Det er muligt at filtrere på følgende:
Medarbejdernavn
Medarbejderstatus
Løn nr.
Jobtitel
Afdeling
Politik
Virksomhed
Land
Eksporter til Excel
Klik eksportér for at arbejde videre med rapporten i Excel.
Når du eksporterer til Excel, vælg da samme decimalseparator i eksporten, som du har opsat i Excel, så du undgår problemer med konvertering af tal.




